Hvad er Vildtvejrsklubben?
Vildtvejrsklubben er en forening af mennesker, der har en fælles interesse i vejret, specielt når det er voldsomt.
Hvornår blev Vildtvejrsklubben stiftet?
Vildtvejrsklubben blev stiftet den 3. december 2003 på 4-års-dagen for december-orkanen i 1999. Stiftelsen fandt sted i TV 2|VEJRETs lokaler nær Odense.
Hvem er medlemmer af Vildtvejrsklubben?
Vildtvejrsklubbens medlemmer er ganske almindelige mennesker, der har en fælles interesse for voldsomt vejr.
Foreningen huser fra et fagligt synspunkt både meteorologer, meteorologi-studerende og amatører.
Hvordan bliver jeg medlem af Vildtvejrsklubben?
Ønsker du at blive medlem af Vildtvejrsklubben og dele din fascination af vildt vejr kan du læse mere om hvordan du præcist gør under menupunktet Bliv medlem
Hvad er forskellen på VVK og DaMS?
Dansk Meteorologisk Selskab (DaMS) er en forening, hvor vejr og klima overordnet set er fokusområdet. Vildtvejrsklubben (VVK) har specielt fokus på vejret, når det er voldsomt.
Denne forskel ændrer dog ikke på, at store dele af VVK's medlemmer også er medlemmer hos DaMS, og de to foreninger har indbyrdes et rigtigt godt forhold til hinanden.
Hvor mange medlemmer er der i Vildtvejrsklubben?
Medlemstallet svinger lidt op og ned, men generelt har Vildtvejrsklubben de seneste år haft i omegnen af 35-40 medlemmer.
Log ind
Er du endnu ikke tilmeldt bruger? Klik her for at oprette dig.